Bygninger kan fredes efter reglerne i bygningsfredningsloven. Der kan foretages fredning af både bygninger og landskabsarkitektoniske værker af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, samt af deres umiddelbare omgivelser i det omfang, at omgivelserne er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der træffer afgørelse om fredning af bygninger. Styrelsen skal også godkende ændringer på fredede bygninger. Yderligere informationer om regler og administration findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.