I kraft af blandt andet den teknologiske udvikling er det i dag ikke længere kun papirer og dokumenter, der arkiveres, men også en lang række andre materialetyper, og en af de store opgaver er, at også digitalt materiale skal bevares for eftertiden.
Den væsentligste institution på arkivområdet er Rigsarkivet.
Rigsarkivets primære formål er at sikre bevaringen af autentisk dokumentation af det danske samfunds udvikling i flest mulige aspekter. Arkiverne har siden middelalderen modtaget og bevaret statsforvaltningens historisk værdifulde papirer og dokumenter, og bevaring sikres i dag gennem systematiske, regelmæssige afleveringer af arkivalier fra statsforvaltningen og domstolene, hvortil kommer indsamling og bevaring af kommunale og private arkivalier.
Rigsarkivet udarbejder hjælpemidler til publikums brug af samlingerne. Arkivalier, der er afleveret fra den offentlige forvaltning, er som hovedregel tilgængelige for publikum, når arkivalierne er 20 år gamle. Arkiverne indgår derudover aktivt i historisk forsknings- og formidlingsarbejde.
På Rigsarkivets hjemmeside kan man finde oplysninger om de eksisterende arkiver og hvordan man bruger dem, samt information om regler på arkivområdet. Det er normalt også Rigsarkivet, der kan yde vejledning om gældende regler.
En række kommuner har oprettet egentlige arkivinstitutioner til opbevaring af kommunens arkivalier (stadsarkiver). Herudover findes over 600 lokalhistoriske arkiver fordelt over hele landet. Deres samlinger består af arkivalier, fotos og andet lokalt materiale, overvejende af privat oprindelse. Mange lokalhistoriske arkiver modtager kommunale tilskud. Mange arkiver er afdelinger af folkebiblioteker eller museer.
Arkivloven fastsætter bestemmelser om offentlige arkivalier for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning og domstolene. I medfør af arkivloven er endvidere fastlagt en række nærmere bestemmelser, der kan ses på Rigsarkivets hjemmeside.