Biblioteker

De danske biblioteker skal fremme viden og være rammen for oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille fysiske og digitale materialer til rådighed for borgerne, bl.a. bøger, tidsskrifter, musik, internet og multimedier.

Den danske bibliotekssektor består af folke-, central- og forskningsbiblioteker samt Det Kgl. Bibliotek, som tilsammen udgør det samarbejdende biblioteksvæsen. Sammen skal de sikre borgeren hurtig og nem adgang til den samlede materialemængde, som biblioteksvæsenet råder over. Folkebibliotekerne er kommunale institutioner, og kommunerne har ansvaret for driften. Staten er ansvarlig for finansiering af centralbiblioteksfunktionen, som varetages af seks større biblioteker. Centralbibliotekernes opgave er at støtte folkebibliotekerne i deres dækningsområde ved at udlåne eller fremskaffe bøger og andet biblioteksmateriale, som de pågældende folkebiblioteker ikke selv ejer, og ved at yde råd og biblioteksteknisk bistand. Bibliotekssektoren er reguleret i biblioteksloven.

Det Kgl. Bibliotek

Læs mere på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

Se lovgivning på området

Biblioteket er en af Danmarks ældste kulturinstitutioner. Det første universitetsbibliotek blev grundlagt i 1482 i tilknytning til Københavns Universitet. Biblioteket er videreført i Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek samt i Det Kongelige Bibliotek.

I løbet af 1800-tallet begyndte udviklingen af folkebiblioteket fra læseforeninger til den institution, vi kender i dag. Fra 1964 blev samtlige kommuner forpligtet til selv - eller i samarbejde med andre kommuner - at drive et folkebibliotek. Kommunerne har således ansvaret for folkebibliotekernes samlede økonomi og virksomhed.

Biblioteksafgiften blev indført i Danmark i 1946 som et vederlag til danske forfattere for bibliotekernes benyttelse af deres bøger. I 1991 overgik biblioteksafgiften fra at være en vederlagsordning til at være en kulturstøtteordning.

Biblioteksafgiften er således i dag en ordning, der har til formål at støtte det danske sprog. Derfor ydes der på bogområdet alene biblioteksafgift til forfattere, oversættere, illustratorer m.fl., hvis bøger er udgivet på dansk.

Den danske biblioteksafgiftsordning fremstår i dag som den mest omfattende ordning af sin art i verden med en årlig bevilling på ca. 140 mio. kr. til forfattere, oversættere, illustratorer m.fl. Biblioteksafgiften er for mange forfattere afgørende for, at det økonomisk er muligt at fortsætte deres forfattervirksomhed.

Læs mere og ansøg på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside

Gældende love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse om forretningsorden for Biblioteksafgiftsnævnet
Bekendtgørelse nr. 683 af 27. juni 2008

Bekendtgørelse af lov om biblioteksafgift
Lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002

Bekendtgørelse om biblioteksafgift
Bekendtgørelse nr. 1448 af 30. november 2017

Bibliotekerne drives ud fra den idé, at borgerne skal tilbydes fri adgang til viden og oplysning. Da der i dag findes mange forskellige kilder til viden, stilles der mange krav til, hvilke materialer bibliotekerne skal stille til rådighed. De skal både have bøger, tidsskrifter, lydbøger og musik-cd’er - og de skal give borgerne mulighed for at kunne benytte multimedier og internet.

Det er som hovedregel gratis for borgerne at låne materialer på bibliotekerne. I særlige tilfælde kan der opkræves betaling for adgang til elektroniske vidensbaser og for serviceydelser af mere vidtrækkende karakter.

Det danske biblioteksvæsen består af folke-, central- og forskningsbiblioteker, som udgør et såkaldt ”samarbejdende biblioteksvæsen.” Sammen skal de sikre borgeren hurtig og nem adgang til den samlede materialemængde, biblioteksvæsenet råder over.

Folkebibliotekerne drives efter Lov om biblioteksvirksomhed, som pålægger alle kommuner, eventuelt i samarbejde med andre kommuner, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne.
Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger, musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer som internettet og multimedier til rådighed.

Seks biblioteker varetager funktionen som centralbibliotek. Det er bibliotekerne i Aalborg, Herning, Vejle, Odense, Roskilde og Gentofte Kommune, der varetager funktionen. Centralbibliotekerne virker som overcentral for folkebibliotekerne bl.a. ved at fremskaffe materiale, som folkebibliotekerne ikke selv råder over. Staten afholder udgiften til centralbiblioteksvirksomheden. Kulturministeren indgår via Biblioteksstyrelsen resultatkontrakter med de enkelte kommuner, hvis folkebiblioteker varetager denne funktion. Der er indgået aftale med de 6 centralbiblioteker om de opgaver, som centralbiblioteket varetager for den kreds af folkebiblioteker, som betjenes.

Det Kgl. Bibliotek er en statslig institution under Kulturministeriet og varetager en række funktioner. Som nationalbibliotek indsamler, bevarer, tilgængeliggør og formidler Det Kgl. Bibliotek kulturarv i form af tekst, billeder og lyd i både fysisk og digital form. Som overcentral for de danske folkebiblioteker supplerer det folkebibliotekernes servicetilbud til borgerne bl.a. ved at stille materialer til rådighed og formidle lån fra ind- og udland. Gennem servicen ”Nota” fungerer Det Kgl. Bibliotek som bibliotek for personer med læsevanskeligheder og leverer landsdækkende service for blinde, svagtseende, ordblinde og andre med læsehandicap. Som universitetsbibliotek understøtter Det Kgl. Bibliotek forskning og undervisning på Aarhus Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Roskilde Universitet, og det stiller bibliotekssystem til rådighed for en række universiteter samt andre uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Forskningsbibliotekerne varetager bl.a. den overordnede betjening af universiteter og andre højere læreanstalter. Dertil kommer en række biblioteker for specialiserede forskningsområder og et stort antal mindre forskningsbiblioteker på undervisnings- og forskningsinstitutioner m.v.